Brand

"Brand" er Ragnarocks forestillingen fra sæsonen 1978/1979.

 

Det var Ragnarocks første forestiling, som var en egenproduktion, og den blev spillet både på Ragnarocks egen scene i Humlebæk, tunerede rundt i Danmark og blev også spillet i venskabskommunen Bålsta i Sverige. 

Efterfølgende blev forestillingen skrevet ned som bog. I den forbindelse fik Ragnarock sit navn, da vi skulle have retighedder til forestillingen. 

 

Stykket handlede om at Baunebjergskolen var brændt ned. Derfor bliver to klasser med meget forskellige elever og lærere lagt sammen. Det går galt for begge lærere. Samfundsfagslæren prøver at finde ud af at aktivere de hårde typer i klassen, hvilket ikke går særligt godt. 

Den anden lærer fører kæft trit og retning i matematik, men synes at eleverne er håbløse. Samtidigt gør han tykt nar af eleven Anette. For piger kan jo ikke finde ud af matematik og det ender med at Anette begår selvmord. 

Folk drømmer sig væk i røde scener, hvor alt er perfekt, eleverne hører efter og kan alle tabellerne.