Frost

Ungdomsholdets årlige forestiling 2013
 

I Frost møder vi et samfund, der består udelukkende af kvinder. Mænd er forvist til arbejdslejre udenfor byen. Kvinde Korpset holder øje med mændene, og skaber ro og orden inde i byen. Men oprøret ulmer ude i lejrene – og også inde i byen. I byen findes bordeller hvor man ulovligt kan købe sig til tid med en mand. Samfundet ledes af de fire Monarker, der styrer med hård hånd og gerne torturer mænd som underholdning. Mænd kaldes ”sommerfugle” og kan ikke bruges til noget ifølge Monarkerne. Samfundet har deres egen nationalsang og en religion med egen skabelsesberetning, der cementerer at mænd er onde væsner og kvinderne de gode. Historien omhandler en familie, hvor den ene mor har været utro for mange år siden og fået en søn. Sønnen har hun hemmeligt bragt til et bordel, hvor han er blevet opfostret og nu arbejder. Sønnen bliver forelsket i en af pigerne, der arbejder på bordellet og de beslutter at stikke af. De flygter udenfor byen og ved lejrene møder de oprørere, der hjælper dem. Til sidst beslutter de at flygte videre, mod et bedre samfund hvor mænd og kvinder er lige.



Billede 2-13 af Vibeke Maj Magnussen
Billlede 1+14+16-22 af Stefan Kai Nielsen